mandag den 29. november 2010

Højskoleophold i Gudum

Jeg har netop været på et 6 ugers ophold på Livsstilshøjskolen i Gudum. En oplevelse der er anbefalelsesværdig, men som også har givet en del stof til eftertanke.

Da det jo handlede om livsstil, kom vi ind på alle tænkelige aspekter af livet. Sammen med et meget kompetent personale og ikke mindst en væld af dejlige medkursister, blev jeg i løbet af de 6 uger, ikke så lidt klogere på mig selv og det er jo i grunden ikke så ringe endda :-)

Meget af det jeg troede jeg havde styr på, kunne jeg godt glemme igen !
Bl.a fandt jeg ud af at jeg har en "spiseforstyrrelse" !!! Mig ??? Ja :-) Jeg spiser på følelser !
Mad dæmper uro, angst, frustrationer, kedsomhed, tristhed, ja alle følelser, selv de gode. Men heldigvis lærte jeg da også hvad jeg kan sætte istedet :-)

Jeg har altid "følt" mig kreativ !! Men jeg har altid gået alt for meget op i andres mening om mig og hvad jeg foretager mig. Det har hæmmet mig, fordi "det er sikkert ikke godt nok"  "tænk hvis de ikke kan lide det" !
Jeg har simpelthen aldrig turdet være kreativ af skræk for evt kritik !
Men i Gudum fik jeg det lært :-)
Hvad med at lave noget JEG kan lide ?? Tja hvorfor dog ikke ;-)

Så det er en af planer for fremtiden og her skulle gerne med tiden komme lidt billeder ind af de ting jeg forsøger mig med.

Motion og sund kost er også et par af mine "nyopdagelser" :-) Så det vil helt sikkert også få et par linier af og til.

1 kommentar:

  1. Nej - jeg var da lige ved at falde af stolen da jeg opdagede du har lavet nyt indlæg - efter hvad 14 måneder :D
    Glæder mig til at se nyt - helst lidt hurtigere denne gang ;)

    SvarSlet